Søg

    Skal du vælge klassiske dørgreb, moderne dørgreb eller noget helt tredje? Skal de være af messing, krom eller nikkel?

    Hos Søe-Jensen & Co. hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg: Besøg os i Amaliegade 4 eller kontakt os

    For at vejlede dig, har vi samlet nogle vigtige overvejelser inden køb af dørgreb og beslag herunder:

    Moderne eller klassisk stil?

    Har I en bestemt stil i bygningen/boligen, som I ved grebene skal matche? Er klassisk svaret - så er dørgrebet  Weingarden et godt valg. Er Art Deco svaret - så vil Astor grebet være et godt valg. Er stilen moderne - så kan Briggs være et godt valg.

    Messing, krom, nikkel eller træ?

    Et andet valg går på dørgrebets materiale. Dørgrebet Creutz findes for eksempel i tre forskellige “legeringer”, det gyldne messing og de mere sølvfarvede, krom og nikkel. Vi har også smukke klassiske dørgreb træ.

    Hvor skal dørgrebet placeres?

    Inden køb er det vigtigt at overveje, hvilken dør grebet skal sidde i. Skal dørgrebet sidde på en privatdør til stuen eller fra reception til kontor? Er stilen allerede lagt fast af møbelindretning og loftudskæringer eller af andre arkitektoniske finesser?

    Skal dørgrebet gå igen overalt eller variere?

    Er det et dørgreb til hele boligen du søger? Eller ét særligt til terassedøren, hoveddøren eller kontoret?

    alt sammen mange spørgsmål det er vigtigt at stille sig selv inden du går på jagt efter det helt rigtige dørgreb til jer.

    Krom, Messing eller Nikkel?

    Sådan vælger du kombinationer

    På billederne ovenfor kan du se Søe-Jensen & Co. dørgrebet Creutz i tre metaller med en traditionel roset, der indrammer dørgrebet. 

    I stedet for at anvende en roset, kan dørgrebet også indrammes af et langskilt. 

    Langskiltet her har integreret nøgleskilt. Men det kan også købes uden nøgleskilt eller med andre typer af nøgleskilte end det viste.

     Er du i tvivl om dit valg, så ring til os og vi vil guide dig igennem det.

    Sådan vælger du rosetter

    Rosetter kan fastgøres på forskellig vis

    Den “gamle” variant har tre huller, og sættes fast med 3 små træskruer, som passer til døre med en gammeldags låsekasse (uden huller igennem).

    Den “moderne” version af rosetten passer med låsekasser, hvor der er forberedt 2 huller til at skrue rosetten fast med lange skruer.

    Se illustrationen af de to typer af låsekasser herunder. 

    Rosetter fås i diameteren 52 eller 58 mm. Den største bruges typisk til yderdøre, men begge passer. 

    De fleste Søe-Jensen & Co. rosetter fås i begge varianter og i tre forskellige legeringer.  

    Skal døren kunne låses?

    Så skal du bruge et nøgleskilt eller en cylinderkappe. 

    Har du valgt rosetter, så køber du blot nøgleskilt eller cylinderkappe til som vist her til venstre. De øverste viser et vridersæt, som typisk er til toiletter.

    Man låser med den til højre på indersiden, og den til venstre på ydersiden åbnes med værktøj i nødsituationer.

    Alternativt kan vælges lås med nøgle.

    Nederst til venstre ser du et nøgleskilt som det findes overalt i danske hjem, ligesom cylinderkappen til højre til ASSA låsen, som kan kombineres med en vrider.

    Sådan vælger du cylinderkappe

    Som med rosetter fås nøgleskilte og cylinderkapper med to eller tre skruer og i flere legeringer (materialer). Se illustration til højre

    Se illustration nederst til venstre Det er en Cylinderkappe til en ASSA lås. 

    Det er vigtigt at vide, hvor tyk cylinderkappen skal være:

    Hvis ASSA låsen stikker 4 mm. ud fra døren er det en god ide at vælge en 3 mm. Cylinderkappe, der dækker låsen, så det ser elegant ud

    Kontakt os endelig for mere vejledning.

    Når du skal tage mål til produkterne

    De fleste mål er standarder og éns alle vegne.

    Til venstre kan du se måltagning af langskiltet Eskan, hvor du kan læse at højden (220 mm.), bredden (55 mm.) og tykkelsen (2 mm.)

    Diameteren på hullet til dørgrebet (16 mm.) passer til alle vores dørgreb.

    Disse mål er også gode at kende.

    Afstanden mellem hul til dørgreb og toppen af langskiltet (her 65 mm.) 

    – Så kan du nemlig købe et skilt, der skjuler gamle huller i døren.

    Afstanden mellem hullet til dørgrebet og det til nøgleskiltet (typisk mellem 72 og 105 mm.)

    Målet tages altid fra midten af hullet til dørgrebet til midten af "cirklen" i nøgleskiltet.    

    Vælg mellem to typer låsekasser

    Der er låsekasser, der egner sig til to lange skruer. Og der er låsekasser, der egner sig til tre små træskruer. Se de to varianter her til højre.

    Hvis din dør er gammel og du skal bruge træskruer. Træet kan være beskadiget, så skruerne ikke rigtig får fat. 

    Det er der råd for: 

    Du kan blot spartle huller og ødelagt træet med spartelmasse (plastik træ).

    Det tørrer hurtigt, og så er hullerne klar til nye skruer..

    Er det ikke lige noget for dig selv at gøre, så få hjælp af en låsesmed eller tilsvarende fagmand. 

    Language
    Danish
    Open drop down